Retræte betyder tilbagetrækning. Gudstjenesten foregår i fællesskab, men i sit eget indre.

Der er mulighed for at ligge på yoga-måtter, kirkebænken eller sidde.

Skærtorsdag er en aften af stof og sanselighed. Brød, vin, hænder, fødder, kroppe tæt på hinanden i måltidets intime fællesskab. Kristus tager brødet, bryder det og siger: Dette er mit legeme. Han løfter bægeret: Dette er mit blod. Materien bliver hellig – måltidet bliver mere end blot et måltid.

Men midt i dette intime rum brydes fællesskabet. Hænder, der rækker frem for at tage imod, bliver også de hænder, der svigter. Judas’ hånd, der dypper i skålen, er den samme hånd, der senere vil overgive ham. Skærtorsdag bærer denne dybe spænding: Kærlighed og svigt, nærhed og afgrund.

På retræten vil vi mærke materien – brødet mellem fingrene, kroppens vægt mod jorden, åndedrættet, der bevæger os. Gennem meditation, musik og refleksion vil vi undersøge, hvad det vil sige at være til stede i kroppen, i fællesskabet, i overgivelsen. Hvor i os bor frygten for at blive forrådt? Hvor i os bor længslen efter at give os hen?

Kristus bliver i denne nat ét med materien, ét med verden. Hans legeme gives hen, ikke kun som en teologisk sandhed, men som en kropslig realitet. Vi inviteres til at tage del – i brødet, i kærligheden, i overgivelsen.