Mandag d. 9. august 2021, kl. 19:30

I tårnrummet til Søborg Kirke hænger der en gammel mindetavle over syv soldater fra Søborg Sogn, der mistede livet i de slesvigske krige. Det var de krige, der førte til, at Danmark i 1864 måtte afstå Sønderjylland til tyskerne. Soldaterne fra Søborg deltog i krigene fra først til sidst, og de var med på de steder, hvor det gik hårdest til.

Jens Anker Jørgensen sætter fokus på de omstændigheder, der førte til de enkelte Søborgsoldaters tragiske død, og med de syv krigshelte som førere genoplever man nogle af de mest højspændte og dramatiske begivenheder i Danmarks historie.

Sidste år var det hundrede år siden Sønderjylland blev genforenet med Danmark, og det blev mindet og fejret overalt i landet, også i Gribskov Kommune, men en del arrangementer blev udsat på grund af corona, herunder foredraget om mindetavlen i Søborg Kirke.

Jens Anker Jørgensen, der har været rektor for Gribskov Gymnasium og leder af Esrum Kloster, er kendt som lokalhistorisk foredragsholder og forfatter, senest med bogen Fra kirkerne i Vejby og Tibirke.

Der er fri entre. 

Foredrag ved Jens Anker Jørgensen
Sted Søborg Kirke, Bygaden 38, 3250 Gilleleje