Torsdag d. 16. april 2020, kl. 19:30

Kampen om Sønderjylland set fra Søborg

I 2020 er det hundrede år siden Sønderjylland blev genforenet med Danmark, og det fejres overalt i landet. Sønderjylland gik tabt i de slesvigske krige, og hvordan det gik til, ser vi på ud fra en lokal Søborg-vinkel. Udgangspunktet er en gammel mindeplade i tårnrummet i Søborg Kirke, hvor syv soldater fra Søborg Sogn, der mistede livet i krigene, mindes og hyldes for deres indsats. De faldne soldater bliver guider på en tur tilbage til nogle af de mest dramatiske og afgørende situationer i Danmarks historie, når Jens Anker Jørgensen, der har været rektor for Helsinge Gymnasium og leder af Esrum Kloster, fremlægger de nærmere omstændigheder ved de unge mænds tragiske død.

Sted
Kirken, Bygaden 38, 3250 Gilleleje, Danmark